Rideundervisning

Jeg underviser ekvipager på alle niveauer. I undervisningen har jeg fokus på at ridningen bliver bliver så elegant og yndefuld, som overhovedet muligt. Rytteren guides til at få et harmonisk samspil med hesten, hvorfor opstilling, sæde og indvirkning på hesten er et gennemgående tema i undervisningen.

Målet med min undervisning er at give rytteren værktøjer til at kunne træne hesten optimalt, og at både hest og rytter er motiverede og får den bedst mulige oplevelse sammen i træningen. Dermed minimeres risikoen for at løbe ind i en træningsrelateret skade. 

Sammen med mine ryttere lægger jeg planer for hvad der skal vægtes højest i træningen, og målene evalueres løbende.